mandag den 7. august 2017

Godt med fleksibilitet

Tilbage igen på "kontoret" efter en uges ferie, hvoraf nogle af dagene blev holdt som miniferie i det jyske i forbindelse med et cykelløb sønnen skulle deltage i.


Vi havde for første gang lejet igennem Airbnb, så det var med lidt sommerfugle i maven, vi drog afsted til Nimtofte, hvor det lejede feriehus lå. Vi blev ikke skuffede - det var super lækkert og bestemt ikke sidste gang, vi lejer på denne måde.

Det var med at udnytte de få solskinstimer, der var.
Her glimt fra en hyggelig tur til Ebeltoft

Idag var ferien så slut for mit og Gårdejerens vedkommende, men begge børn har stadig en uges ferie. Yngstebarnet er meldt til "Aquacamp" i denne uge og mens hun blev sendt afsted med bedsteveninden, tog sønnen og jeg et smut til Køge for at spise brunch og hygge lidt.


Jeg elsker den fleksibilitet min hverdag har, efter jeg begyndte at arbejde hjemme. For ja, der var flere opgaver der skulle klares idag.. -mails der skulle besvares, varer der skulle bestilles og andre "ad-hoch" opgaver, men disse kunne sagtens skubbes lidt, så formiddagen blev fri og vi kunne hygge lidt.


Nu er han taget på overnatning hos mormor og morfar, datteren sover - så nu er der igen lidt tid foran computeren inden Gårdejeren og jeg går på "aftenrunde" hos alle dyrene ;0)

Lidt nyt til skrivebordet..
Billedet i rammen er fundet lige her

Nå der foregår på denne måde, er det slet ikke så slemt at komme tilbage på job igen 🌸

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥