Gå videre til hovedindholdet

Rosentur til Hamburg - del 3

Her følger det sidste indlæg om Rosenturen til Hamburg.
Indlægget her handler om Tantau roser og Uetersen Rosarium.


Tirsdag morgen gik turen mod Tantau Roser. Inden vi tog afsted, må jeg indrømme at jeg ikke kendte stedet. Jeg var naturligvis godt klar over at der fandtes forskellige rosen gartnerier, men kendte ikke rigtig nogen ud over danske Poulsen Roser - det gør jeg så nu 😉


Hos Tantau blev vi mødt af chefforædler Jens Krüger. 


Han gav os en rundvisning på gartneriet og fortalte om det store arbejde de laver på gartneriet - bl.a. det at fremædle nye smukke snit- og have roser.

   


De små planter bliver passet godt på - men der er lang vej.. Det tager ca. 6 år før en ny rose er godkendt og klar til at komme på markedet.  

  

Efter rundvisningen var det muligt at købe roser med hjem fra drivhus butikken..
Det var umuligt ikke at blive fristet. Vi rådførte os, med nogle af de mere garvede rosenkøbere, der kunne fortælle hvilke man sagtens kunne finde derhjemme ( og måske endda billigere ) og hvilke, man skulle købe med hjem :0)
  


Både min mor og jeg købte 3 roser med hjem. "Lavender Ice" ( på billedet herunder ), "Blue Parfum" ( skøn lilla duft rose ) og nyeste skud på stammen - "Martin Luther". Udviklet på Tantau og kommet til salg her i 2017.

( Lavender Ice )

Efter besøget på Tantau, gik turen videre til Uetersen Rosarium. En smuk park med masser af roser, beliggende små 2 km fra Tantau.



I parken er der ca. 900 forskellige slags roser. Så her er noget for enhver smag.
En af vores rejsefæller, fortalte at parken hvert år er vært for en rosenfestival over en weekend, hvor der er forskellige udstillere mv. Det skulle være helt fantastisk og der skulle være god mulighed for at gøre en god rosenhandel ;0)

I parken ligger også et hotel med en hyggelig restaurant, hvor vi spiste frokost - her kan naturligvis også bookes et værelse, hvis man skulle have lyst til det.


Den hvide pavillon på billedet herunder, blev benyttet til vielser. Den lå virkelig også smukt der mellem alle roserne og ned til søen 💗





I parken var der naturligvis også en del bænke og andre siddepladser, man kunne slå sig ned på og nyde synet..

..også her var der masser af ænder

..og et kæmpestort insekthotel..

..og prøv så lige at se udsmykningen af deres el bokse her.
  


En utrolig smuk park, som bestemt også er et besøg værd - og så kan man jo ligeså godt besøge Tantau roser og køber lidt med hjem, når man er i området ;0)


Det var slut på indlæggene fra Hamburg. Det var en fantastisk tur - og jeg gør det gerne igen!
Vi har snakket om Holland næste gang - nogen andre bud? :0)

Kommentarer

  1. WOW..siger jeg bare, tænk at du har været ved Tantau. Der ville jeg meget gerne ned engang. Jeg er helt vild med deres roser. De holder så flot og kan klare både vejr og vind. Det er et smukt rosenvalg du har gjord. Lavender Ice har jeg også og den er så skøn. Nu viser du vel billeder af dine indkøb ?
    Det må have været en formidabel tur.
    Masser af Hilsner fra Linda
    PS Esther har lagt en lille besked til dig inde på min blog :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, tænkte godt det ville være noget lige for dig :0) Utrolig spændende. Du kan tro, jeg nok skal vise dem frem, men synes lige de skal på plads i haven først.
      Og ja, det var en fantastisk tur.
      .. har lige været forbi din blog og svaret Esther ;0)

      Slet
  2. Nej hvor morsomt....vi boede jo netop på Hotel Rosarium i marts måned....men der var jo ikke gang i parken...så sjovt at se den i fuldt flor på dine billeder.
    http://ildkatten.blogspot.dk/2017/03/hotel-rosarium.html

    SvarSlet
    Svar
    1. ej ja, det er da lidt morsomt! Og sjovt at se dine billeder, for der er da en verden til forskel! Du må ned og se haven, når den er i fuldt flor :0)

      Slet

Send en kommentar

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥

Populære opslag fra denne blog

Verdens nemmeste småkager..

Igår var jeg hjemme med ungerne.. Ja egentlig var det meningen, at det kun skulle være lillesøster og mig der var hjemme - storebror skal jo passe sin skole ;0) Men sådan kom det ikke til at gå - vi sad nemlig fast med bilen for enden af vejen, da vi var på vej til skolen ( behøver jeg sige der særligt var én der jublede højt - smiler..). Så derfor endte det altså med at begge børn var hjemme - og det var rigtig hyggeligt.. Vi havde en stille og rolig dag - ungerne lavede perleplader, legede både ude og inde, så lidt film - og så bagte vi altså disse småkager, som vel nok er verdens nemmeste og et dejligt lille projekt som ungerne stort set kan klare selv ( til stor glæde og stolthed for dem..) Opskriften kommer her - hvis du selv skulle få lyst til et lille kage-bage projekt ;0) Havregryns småkager: 50 g smeltet smør 2 dl havregryn 1 ½ dl sukker 1 æg 1 spsk mel ½ tsk vaniliesukker 1 tsk bagepulver Smørret hældes over havregrynene og de øvrige ingrediense

Kastanjekrans

Jeg legede lidt med kastanjer igår aftes og her er resultatet: Lige nu hænger den på husvæggen, men den kan sagtens bruges liggende også.. Jeg er ikke helt sikker på den skal blive hængende her, men lige nu er det fint nok :0) Her lidt tættere på.. Prøv lige at se de smukke efterårsfarver.. Hvis du har lyst til at kaste dig ud i samme projekt, kommer her en kort vejledning: KASTANJEKRANS Materialer: * Halmkrans * Mos * Kastanjer - mange og i forskellige størrelser * Skallen fra kastanjer * Vinseltråd ( ståltråd på rulle..) * "Elefantråd" ( lidt tykkere ståltråd - købes i bundter ) - klippes i kortere stykker og bruges til at fastgøre kastanjerne.. ( stikkes i kastanjerne på samme måde, som når man laver kastanjedyr ) - skallerne har jeg kun fastgjort i spidsen.. Mos bindes på halmkransen med vinseltråden.. Herefter fastgøres kastanjer og skaller på kransen. De skal sidde tæt og så er det bare at "pusle" lidt og vende og dreje, så de sidder som du helst vil.

Bord dekoration

I går havde jeg besøg af 7 skønne tøser - og en lækker lille baby pige :0)  En god blanding af familie og veninder. Hold op hvor fik vi sladret og grinet - dejligt! Ren balsam for sjælen med sådanne stunder.. På bordet havde jeg lavet denne dekoration. Et gammelt bræt, pyntet med et par store bloklys, hortensia ( jeg aner en efterårs favorit blomst..) og små græskar.  Det hele er bare lagt på - dvs. ingen vand til hortensiaerne - de tørrer bare lige så stille ind. På græskarrene havde jeg, i hver ende af brættet, bundet et lille metal skilt med hver sin tekst..  En enkel og let dekoration, der er let at varierer efter årstiden og anledningen.