Gå videre til hovedindholdet

På havebesøg i en lille stor have

Planen var egentlig vi skulle have været afsted søndag, men med udsigt til skybrud!, valgte min mor og jeg at køre afsted ligeså snart jeg havde lukket butikken lørdag - destinationen var Esthers have i Hårlev ( små 6 km fra os ). Hun havde nemlig "åben have" :0)


Jeg har fulgt Esthers have her i Blogland og så har Esther besøgt mig i butikken og den vej rundt har vi snakket have flere gange, men jeg havde aldrig set haven "live". 


Esthers have er på lidt over 200 m2 - 210 m2, hvis jeg ikke husker helt galt.. Men når man går rundt i haven, føles den som meget større!

Her "forhaven"..

Vand i haven til glæde for dyrene..
Solceller driver den gamle pumpe og sørge for vandet løber..
Øverst til højre i billedet, kan man lige ane tudsens hus ;0)


Esther har formået at få så mange fine elementer ind - uden at det på nogen måder kommer til at virke presset eller klemt..tværtimod. 
Her er både frugttræer, bærbuske, "køkkenhave" i højbede, skønne stauder i afstemte bede, klematis i højden og på espalier, smukke stilleben og så er der tænkt på insekter og andre dyr, man gerne vil have i sin have - bl.a. et lille tudsebo :0)

Her er vi i "køkkenhaven" med højbede mv.

Fint stilleben på plantebordet

Her i surbundsbedet ved skuret var der flere forskellige blåbærbuske og rhododendron

..og en enkelt høne ;0)

 Esther er glad for klematis og har også adskillige eksemplarer i sin have 

..her en der deler plads med en rose. sammen danner de en smuk bue, indtil en anden del af haven..



Her buen til "køkkenhaven" set fra den anden side..


Hortensia, høstanemoner og stenbræk..


Den klippede cypres har plads ved terrasse området, hvor der ligledes er et drivhus - og jeg har desværre ikke fået taget nogen billeder herfra - udover cypressen og den fine mosaik.

Jeg må endnu engang sige, jeg er imponeret over, hvor mange elementer, der kan være i sådan en lille have - og jeg kan godt forså Esther kalder haven "..min lille store have..".
Tak for et dejligt og inspirerende besøg :0)


Det kan virkelig anbefales at besøge forskellige haver - jeg har fået besøgt flere i år - og håber også jeg skal besøge flere. Det er meget inspirerende at se, hvordan andre indretter deres haver og jeg synes, jeg kan får ideer med hjem til min egen have hver gang 🌸











Kommentarer

  1. Det var et dejligt gensyn med Esters have..og hvor var det godt i nåede at besøge hende :o))

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var rart endelig at få den set ;0)

      Slet
  2. Mange tak for indlægget - det er altså sjovt at læse om sin have, set fra en andens synspunkt. Lige så er billederne ofte taget anderledes end jeg selv ville gøre det. Det er altså rigtig sjovt at se og læse.

    Det var rigtig dejligt I nåede at komme forbi :)
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, endnu engang tak for du åbnede din have :0) Det var så fint endelig at se den..
      Kram

      Slet
  3. Det er nemlig rigtigt sjovt at besøge andres haver og se hvordan de har indrettet sig. Man kan ikke undgå at få gode ideer.
    Esthers have er godt nok lille, men hold nu op hvor har hun fået plads til meget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er dejligt at komme ud og suge lidt inspiration til sig ;0)
      Ja, hun har været rigtig god til at udnytte de få kvadratmeter.

      Slet

Send en kommentar

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥

Populære opslag fra denne blog

Verdens nemmeste småkager..

Igår var jeg hjemme med ungerne.. Ja egentlig var det meningen, at det kun skulle være lillesøster og mig der var hjemme - storebror skal jo passe sin skole ;0) Men sådan kom det ikke til at gå - vi sad nemlig fast med bilen for enden af vejen, da vi var på vej til skolen ( behøver jeg sige der særligt var én der jublede højt - smiler..). Så derfor endte det altså med at begge børn var hjemme - og det var rigtig hyggeligt.. Vi havde en stille og rolig dag - ungerne lavede perleplader, legede både ude og inde, så lidt film - og så bagte vi altså disse småkager, som vel nok er verdens nemmeste og et dejligt lille projekt som ungerne stort set kan klare selv ( til stor glæde og stolthed for dem..) Opskriften kommer her - hvis du selv skulle få lyst til et lille kage-bage projekt ;0) Havregryns småkager: 50 g smeltet smør 2 dl havregryn 1 ½ dl sukker 1 æg 1 spsk mel ½ tsk vaniliesukker 1 tsk bagepulver Smørret hældes over havregrynene og de øvrige ingrediense

Kastanjekrans

Jeg legede lidt med kastanjer igår aftes og her er resultatet: Lige nu hænger den på husvæggen, men den kan sagtens bruges liggende også.. Jeg er ikke helt sikker på den skal blive hængende her, men lige nu er det fint nok :0) Her lidt tættere på.. Prøv lige at se de smukke efterårsfarver.. Hvis du har lyst til at kaste dig ud i samme projekt, kommer her en kort vejledning: KASTANJEKRANS Materialer: * Halmkrans * Mos * Kastanjer - mange og i forskellige størrelser * Skallen fra kastanjer * Vinseltråd ( ståltråd på rulle..) * "Elefantråd" ( lidt tykkere ståltråd - købes i bundter ) - klippes i kortere stykker og bruges til at fastgøre kastanjerne.. ( stikkes i kastanjerne på samme måde, som når man laver kastanjedyr ) - skallerne har jeg kun fastgjort i spidsen.. Mos bindes på halmkransen med vinseltråden.. Herefter fastgøres kastanjer og skaller på kransen. De skal sidde tæt og så er det bare at "pusle" lidt og vende og dreje, så de sidder som du helst vil.

Bord dekoration

I går havde jeg besøg af 7 skønne tøser - og en lækker lille baby pige :0)  En god blanding af familie og veninder. Hold op hvor fik vi sladret og grinet - dejligt! Ren balsam for sjælen med sådanne stunder.. På bordet havde jeg lavet denne dekoration. Et gammelt bræt, pyntet med et par store bloklys, hortensia ( jeg aner en efterårs favorit blomst..) og små græskar.  Det hele er bare lagt på - dvs. ingen vand til hortensiaerne - de tørrer bare lige så stille ind. På græskarrene havde jeg, i hver ende af brættet, bundet et lille metal skilt med hver sin tekst..  En enkel og let dekoration, der er let at varierer efter årstiden og anledningen.