Gå videre til hovedindholdet

Glimt fra ugen der er gået..

..så gik den uge lige! Det har været en lidt blandet uge - både vejrmæssigt og hvad dagene herhjemme er gået med. Her følger et par glimt:


Ugens startede med kedeligt gråvejr, som ikke engang katten gad gå ud i! 
Vi blev indendørs og hyggede med kortspil, oprydning (ok måske ikke så hyggeligt! - men nødvendigt) og forårsblomster..


Så blev vejret bedre og jeg susede en tur på planteskolen - blev pludselig bare nødt til at købe lidt forår til krukkerne. Valget faldt på lidt løgplanter og nogle fine små stedmoder blomster i pastel.. Så må vi se hvor længe de holder ;0)

Krukkerne her står på bordet i vognporten - så er de da lidt beskyttet..

I haven er der også forår - datteren har idag plukket adskillige erantis og vintergækkerne er godt på vej frem. Det samme er mange andre løgvækster og jeg glæder mig til at se det hele, når det engang står i blomst. Særligt de løg, datteren og jeg satte i efteråret, er jeg spændt på at se.



Igår var en STOR dag herhjemme - og måske også den der har "stjålet" lidt af tiden i løbet af ugen. Det var nemlig sønnens fødselsdag - og dagen igår var noget helt særligt!
Han blev nemlig 10 år og havde inviteret hele familien til brunch. Det var bare sådan en dejlig og hyggelig dag, som sluttede af med restaurant besøg efter sønnens ønske.
Billeder fik vi ikke taget ret mange af - det glemte vi helt, men sådan går det nogen gange, når man hygger sig ik ;0)


Igår aftes, da vi skulle køre afsted dalede sneen ned og det hele fik et hvidt drys. Idag er det næsten væk igen, men det er stadig lidt koldt.. Underligt vejr! Men jeg drømmer altså om forår..




Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Verdens nemmeste småkager..

Igår var jeg hjemme med ungerne.. Ja egentlig var det meningen, at det kun skulle være lillesøster og mig der var hjemme - storebror skal jo passe sin skole ;0) Men sådan kom det ikke til at gå - vi sad nemlig fast med bilen for enden af vejen, da vi var på vej til skolen ( behøver jeg sige der særligt var én der jublede højt - smiler..). Så derfor endte det altså med at begge børn var hjemme - og det var rigtig hyggeligt.. Vi havde en stille og rolig dag - ungerne lavede perleplader, legede både ude og inde, så lidt film - og så bagte vi altså disse småkager, som vel nok er verdens nemmeste og et dejligt lille projekt som ungerne stort set kan klare selv ( til stor glæde og stolthed for dem..) Opskriften kommer her - hvis du selv skulle få lyst til et lille kage-bage projekt ;0) Havregryns småkager: 50 g smeltet smør 2 dl havregryn 1 ½ dl sukker 1 æg 1 spsk mel ½ tsk vaniliesukker 1 tsk bagepulver Smørret hældes over havregrynene og de øvrige ingrediense

Kastanjekrans

Jeg legede lidt med kastanjer igår aftes og her er resultatet: Lige nu hænger den på husvæggen, men den kan sagtens bruges liggende også.. Jeg er ikke helt sikker på den skal blive hængende her, men lige nu er det fint nok :0) Her lidt tættere på.. Prøv lige at se de smukke efterårsfarver.. Hvis du har lyst til at kaste dig ud i samme projekt, kommer her en kort vejledning: KASTANJEKRANS Materialer: * Halmkrans * Mos * Kastanjer - mange og i forskellige størrelser * Skallen fra kastanjer * Vinseltråd ( ståltråd på rulle..) * "Elefantråd" ( lidt tykkere ståltråd - købes i bundter ) - klippes i kortere stykker og bruges til at fastgøre kastanjerne.. ( stikkes i kastanjerne på samme måde, som når man laver kastanjedyr ) - skallerne har jeg kun fastgjort i spidsen.. Mos bindes på halmkransen med vinseltråden.. Herefter fastgøres kastanjer og skaller på kransen. De skal sidde tæt og så er det bare at "pusle" lidt og vende og dreje, så de sidder som du helst vil.

Bord dekoration

I går havde jeg besøg af 7 skønne tøser - og en lækker lille baby pige :0)  En god blanding af familie og veninder. Hold op hvor fik vi sladret og grinet - dejligt! Ren balsam for sjælen med sådanne stunder.. På bordet havde jeg lavet denne dekoration. Et gammelt bræt, pyntet med et par store bloklys, hortensia ( jeg aner en efterårs favorit blomst..) og små græskar.  Det hele er bare lagt på - dvs. ingen vand til hortensiaerne - de tørrer bare lige så stille ind. På græskarrene havde jeg, i hver ende af brættet, bundet et lille metal skilt med hver sin tekst..  En enkel og let dekoration, der er let at varierer efter årstiden og anledningen.