Gå videre til hovedindholdet

Fordi grill sæsonen er nær..

Vi kan som de fleste andre rigtig godt li at grille - og med det vejr vi har i øjeblikket, ja så er det vel nærmest perfekt grill vejr :0)

Herhjemme er det primært Gårdejeren der styrer grillen - og det er helt ok, han er faktisk ret go' til det ;0)
Dog har han har længe brummet over manglende afsætningsplads til kød, krydderier og måske en kold øl.. Så derfor er jeg gået i gang med at lave et "afsætningsbord" til ham. Bordet står i det ene hjørne af den gamle gårdsplads - den vi er i færd med at omdanne til en lille gårdhave.

Jeg er ikke helt færdig med de sidste detaljer, men jeg fik alligevel lyst til at vise jer lidt billeder - håber I kan danne jer et indtryk..
(og som den opmærksomme læser nok vil opdage, er pudsning af vægge mv. højt på sommerens "to-do liste" )

 
Bordet er lavet af en gammel stalddør, der fungerer som bordplade og "stellet" er et gammelt skolebord.. Temmelig kedeligt med laminat bordplade - men selve understellet med de slidte jernben, passer bare super til den rå dør.
Når det er et afsætningsbord synes jeg det passer rigtig fint at det er lidt slidt og rustikt.

 
På bordet står en zink kasse med krydderurter - og en enkelt potte..tænker flere spændende sorter kommer til..
I mine gemmer fandt jeg også et par gamle sodavandsflasker med patentlåg. De har også fået en plads og skaber lidt fin stemning.
 
  
 
Til opbevaring af grillkul mv. har jeg på Gårdejerens værksted fundet en gammel trækasse, den skal dog lige tømmes først, men jeg tænker den er perfekt til formålet - og jeg har fået lov til at nappe den ;o)

 
Så nu er der plads til både kød, krydderurter og kolde øl..
 


Kommentarer

  1. Det ser rigtig godt ud! Og jeg kender godt det med at man mangler afsætningsplads. Fin løsning I har fundet :-)

    Hav en dejlig solskinsdag!

    SvarSlet
  2. Rigtig lækkert bord!! Og sådan som du har taget billedet ser væggen bare rustik og helt perfekt ud ;-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥

Populære opslag fra denne blog

Verdens nemmeste småkager..

Igår var jeg hjemme med ungerne.. Ja egentlig var det meningen, at det kun skulle være lillesøster og mig der var hjemme - storebror skal jo passe sin skole ;0) Men sådan kom det ikke til at gå - vi sad nemlig fast med bilen for enden af vejen, da vi var på vej til skolen ( behøver jeg sige der særligt var én der jublede højt - smiler..). Så derfor endte det altså med at begge børn var hjemme - og det var rigtig hyggeligt.. Vi havde en stille og rolig dag - ungerne lavede perleplader, legede både ude og inde, så lidt film - og så bagte vi altså disse småkager, som vel nok er verdens nemmeste og et dejligt lille projekt som ungerne stort set kan klare selv ( til stor glæde og stolthed for dem..) Opskriften kommer her - hvis du selv skulle få lyst til et lille kage-bage projekt ;0) Havregryns småkager: 50 g smeltet smør 2 dl havregryn 1 ½ dl sukker 1 æg 1 spsk mel ½ tsk vaniliesukker 1 tsk bagepulver Smørret hældes over havregrynene og de øvrige ingrediense

Kastanjekrans

Jeg legede lidt med kastanjer igår aftes og her er resultatet: Lige nu hænger den på husvæggen, men den kan sagtens bruges liggende også.. Jeg er ikke helt sikker på den skal blive hængende her, men lige nu er det fint nok :0) Her lidt tættere på.. Prøv lige at se de smukke efterårsfarver.. Hvis du har lyst til at kaste dig ud i samme projekt, kommer her en kort vejledning: KASTANJEKRANS Materialer: * Halmkrans * Mos * Kastanjer - mange og i forskellige størrelser * Skallen fra kastanjer * Vinseltråd ( ståltråd på rulle..) * "Elefantråd" ( lidt tykkere ståltråd - købes i bundter ) - klippes i kortere stykker og bruges til at fastgøre kastanjerne.. ( stikkes i kastanjerne på samme måde, som når man laver kastanjedyr ) - skallerne har jeg kun fastgjort i spidsen.. Mos bindes på halmkransen med vinseltråden.. Herefter fastgøres kastanjer og skaller på kransen. De skal sidde tæt og så er det bare at "pusle" lidt og vende og dreje, så de sidder som du helst vil.

Bord dekoration

I går havde jeg besøg af 7 skønne tøser - og en lækker lille baby pige :0)  En god blanding af familie og veninder. Hold op hvor fik vi sladret og grinet - dejligt! Ren balsam for sjælen med sådanne stunder.. På bordet havde jeg lavet denne dekoration. Et gammelt bræt, pyntet med et par store bloklys, hortensia ( jeg aner en efterårs favorit blomst..) og små græskar.  Det hele er bare lagt på - dvs. ingen vand til hortensiaerne - de tørrer bare lige så stille ind. På græskarrene havde jeg, i hver ende af brættet, bundet et lille metal skilt med hver sin tekst..  En enkel og let dekoration, der er let at varierer efter årstiden og anledningen.