tirsdag den 29. november 2016

I julelysenes skær

Julestemningen er rigtig ved at indfinde sig herhjemme på gården ❤
I weekenden pyntede vi op, bagte julesmåkager og tog en tur i tivoli og så alle de smukke julelys.
Her til aften har jeg tændt stearinlys og hygger mig med gaveindpakning af små gaver, til en der trænger til at blive forkælet. .
Vi er klar til december ;0)

lørdag den 26. november 2016

Et lille juletræ

Jeg har længe tænkt, jeg skulle forsøge mig med at lave et træ af grene. Har set dem i flere varianter - både med fyrgrene, lavgrene og med mos.
Dette blev min udgave - det står nu på den gamle kommode ❤

Træet har jeg lavet ved at sætte en gren i en klump ler i krukken. Herefter har jeg bundet mos på og formet det undervejs. Til slut bandt jeg lavgrene på. Overvejer lidt om jeg skal sætte en enkelt lyskæde på, men synes nu også det er fint som det..
Tror jeg skal have lavet et par stykker til, for sikke et hyggeligt lille projekt.

fredag den 25. november 2016

Advent inspiration

Som tidligere skrevet har der været travlt i butikken med workshops mv.
Jeg tænkte jeg ville dele et par af advents dekorationerne med jer - måske kan I blive inspireret :0)
Til begge dekorationer er der stort set kun blevet brugt materialer fra naturen.

Den første er en halmkrans, hvor jeg har limet bark på. Herefter er kransen pyntet med forskelligt mos og lavgrene,  husløg og små glimmer agern.  Lysene er smukke grønne lys, sat i små zink lysholdere.

Den anden dekoration er lavet i en gammel murstensform.
Her er brugt gran, blød ene, eukalyptus, forskelligt mos og lavgrene. Lysene er sat i høje lysholdere - det er måske svært at se på billedet, men lysene er lak lys, som jeg som noget nyt har fået i butikken.  Dem er jeg lidt vild med ;0)

Vores egen advents dekoration har jeg ikke fået lavet endnu..men jeg har en ide - og jeg håber du har fået ideer til din dekoration her, hvis du ikke allerede har lavet den.

søndag den 20. november 2016

Et lille hjerte..

Vi nærmer os december med hastige skridt og jeg har travlt med kundeaftener og workshops i butikken. Selvom der er drøn på, er det rigtig hyggeligt og jeg elsker at inspirerer andre og give gode ideer videre 😊


Herhjemme er vi stort set i mål med den udendørs juleudsmykning - den indendørs kommer på plads i løbet af ugen - og er helt sikkert klar på søndag, hvor det jo er 1. søndag i advent.


Her ved det lille bord i gården, hænger et moshjerte. 
Det er enkelt at lave og så er det så fint at have hængende - og man kan vel næsten ikke undvære et hjerte her op mod jul..vel 💚


Jeg har valgt den lette løsning og beklædt et færdigt halmhjerte fra butikken med skovmos, men man kan også binde et hjerte af halm selv, og så herefter beklæde det med mos.


Man kunne også sagtens tilføje et bånd eller måske lidt kogler, men jeg kan nu bedst lide det i sit helt enkle udtryk. Uanset hvad man vælger, er det et lille hurtigt og nemt projekt at gå til..




søndag den 13. november 2016

Hele opstillingen ved hoveddøren..

Jeg tænkte I ikke skulle snydes for hele opstillingen ved hoveddøren. Forleden viste jeg jo kun en lille bid, med den gamle jakke der var blevet klippet i ;0)


Men i denne uge, blev der gjort fint i gården - og dermed også ved hoveddøren, så besøgende til butikken der kigger ind i gården, kan se julestemningen brede sig - og også så vores "egne gæster" kan føle sig velkomne, når de kommer forbi.




Det grønne bord har flere år på bagen og har fast plads her ved hoveddøren - kun pynten bliver skiftet ud..
I år har jeg lavet et "eventyr juletræ" ( inspireret af Fru Pedersen ) i krukken, der var fyldt med efterårlyng. Det har fået en lyskæde med timer på og lyser nu fint hver eftermiddag og aften. 



Halmballen er hentet i stalden og stjerne og skilt er fra butikken.


Skøjterne er loppefund og har også fået fast plads her ved hoveddøren..


Næste projekt er en lille dekoration eller stilleben på havebordet - så er gårdhaven vist også helt juleklar :0)





onsdag den 9. november 2016

Genbrug

Jeg har været en tur i garderobeskabet. Her fandt jeg en gammel jakke, som jeg ikke brugt længe.
Jakken havde et fint pelsfoer,  som jeg tænkte ville være fint at bruge udendørs i jule stilleben.
I første omgang har jeg kun brugt ærmerne - resten af jakken er lavet om til en vest ;0)
Det ene pels stykke (tidligere ærme) ligger lige nu her ved hoveddøren, hvor julen også så småt er ved at snige sig ind ❤

mandag den 7. november 2016

Juletravlhed

Den sidste uges tid har stået i julens tegn. Jeg har nemlig haft travlt med at gøre butikken juleklar - og det er den nu ❤
I fredags slog jeg døren op til en julepyntet butik og det er blevet rigtig fint, hvis jeg selv skal sige det ;0) 
Du kan se en lille film på butikkens Facebook side lige her - du behøver ikke have en profil, for at se den..
Inde i huset har vi dog ikke pyntet op endnu, men der kommer lidt op løbende igennem november måned og når vi kommer til 1. Søndag i advent er det meste julepynt kommet op.
Indtil videre er der flyttet en fin lille stuegran ind her i entré'en og så har vi altså også taget hul på noget af den spiselige julehygge, da sønnen bagte æbleskiver igår..uhmm. .